Menu
  • Velkommen
  • Priser
  • Book tid
  • Ressourcer
  • Om mig
  • Anbefalinger
  • Kontakt
Sofie Krog

Anbefalinger

Læs her hvad tidligere klienter har fået ud af coaching med mig.

Lisa, 27

“Jeg har brugt vores samtaler som et nysgerrigt, ærligt og trygt rum til at vende livets byrder – hverdagens stress, selvkærlighed, kærlighedsrelationer og familiemønstre. Det har skabt en større lethed, at kunne dele de ting, der er udfordrende, samt komme ned i kroppen gennem vores samtaler. 

Jeg føler jeg har fået nogle gyldne redskaber eller sætninger efter hver session, der har skabt nye forståelse af mine egne handlemønstre. Det har været værdifuldt for mig, og jeg har brugt dem flere uger efter vores samtaler i min hverdag til at blive endnu klogere på mig selv, mine mønstre og mine behov.

Jeg har fået flere indsigter i vores samtaler bl.a. omkring hvad kontrol og frihed i kærlighedsforhold indebærer, at jeg godt må holde fast i mig og give slip på andre, at der er forskel på egne og andres forventninger til mig. 

En situation som står ud for mig, er fra vores første samtale, hvor du i starten af mødet inviterede mig til at mærke min krop – det åbnede op for en masse følelser. Jeg blev dybt rørt over, at du skabte et rum og jeg gav mig selv lov til at fylde og være med de ting, som jeg synes er svære. Det var utrolig smukt og gav mig lyst til at give mig selv endnu mere plads og kærlighed i min hverdag. 

Jeg synes du er en utrolig rar, nærværende, dygtig nysgerrig og omsorgsfuld person og coach. Jeg oplevede dig som en medspiller i rejsen på at finde ud af mere om mig i forhold til de områder jeg gerne ville udforske mere – det var en dejlig følelse, at have dig med på den rejse. 

Jeg vil bestemt anbefale dig til andre. Fordi jeg selv har haft en rar og lærerig oplevelse i forløbet med dig. Den oplevelse ønsker jeg også for andre.”

Jeg føler jeg har fået nogle gyldne redskaber eller sætninger efter hver session, der har skabt nye forståelse af mine egne handlemønstre. 

Lisa, 27

Gabriel, 26

“Vores samarbejde har haft en stor indflydelse på mit liv. Det har fået mig til at indse mine indgroede mønstre i handlinger/tanker og samtidig hjulpet mig til at trænge igennem selvfortællinger der dækkede over noget andet. Udviklingen gennem forløbet har føltes som at nå mere ind til kernen af mine udfordringer og givet mig en større bevidsthed og bedre kompetencer for nu at handle på en nye måde.

Forløbet har specifikt ændret min måde at tænke på, fordi det har gjort mig mere opmærksom på hvornår og hvor jeg handler ud fra gamle mønstre. I disse situationer har jeg oplevet at stoppe op i momentet og blive opmærksom på, hvordan mit mønster udspiller sig nu og rent faktisk kunne vælge at gøre ting anderledes i den givne situation. pga. en større ro og bevidsthed. Jeg er blevet bedre til at disponere min tid, åbent italesætte mig selv, mine holdninger og tanker, vise mig selv mere over for folk, fordi jeg har fået en større selvtillid i min situation og er blevet bedre til at gribe mig selv og ikke lægge denne byrde over på andre mennesker alene.

En situation der står ud for mig var da du forklarede mig om autencitet overfor radikal ærlighed og jeg blev rørt. I den forklaring følte jeg at du ramte på kornet omkring mange af mine udfordringer og jeg blev klar over hvordan min selvfortælling også er meget styret af de ord jeg vælger at bruge om mig selv. Jeg blev ret rørt og græd lidt og du reagerede meget omsorgsfuldt. 

Jeg oplevede dig som coach som meget nærværende, tryg og imødekommende. I starten blev jeg overrasket over, hvor meget ansvar jeg fik for samtalen, fordi det var nervepirrende, men fandt en stor læring i denne dynamik. Jeg følte mig i meget gode hænder hos dig, hvilket også resulterede i at jeg var mere ærlig og sårbar og nåede meget længere ind i mig selv end jeg havde håbet på. Jeg synes virkelig du er en god coach!

Jeg vil gerne anbefale dig til andre, fordi jeg er virkelig glad for den energi og det fremskridt i mig, som du har været med til at skabe i det rum. Jeg følte mig meget mødt i min situation og det ser jeg som en rigtig stor styrke hos en coach.

Jeg er meget taknemmelig for det forløb jeg har haft med dig, Sofie. Det har virkelig sat ting igang for mig og jeg føler mig mere bevidst og bedre klædt på til ikke længere kritisere mig selv, men rent faktisk ændre på de ting jeg har brug for at ændre på. Jeg tror der er mange ting vi har snakket om som kommer til at manifestere sig det næste stykke tid, og jeg tror på at jeg kan gøre tingene på en ny måde, der fungerer bedre for mig.”

En situation der står ud for mig var, da du forklarede mig om autencitet overfor radikal ærlighed og jeg blev rørt. 

Gabriel, 26

Lisbeth, 64

“Du reflekterer lynhurtigt, skarpt, konkret, nænsomt og empatisk men alligevel velovervejet. Du tager dig altid god tid, og møder mig altid åbent, opmærksomt og fordomsfrit. Med dig kan man godt slappe af og plapre løs. Man er ganske enkelt tryg. Faktisk tror jeg ikke, der er meget, jeg ikke har lyst til at dele med dig.

Du er som en russisk babushka dukke, der langsomt åbenbarer sig, fordi du rummer mange lag af kompetencer. Du er uhyre respektfuld i din tilgang med en tilsvarende nænsomhed. Du arbejder med en sjælden ydmyghed og lige så stor kompetence til glæde for os, der har haft lejlighed til at møde dig.

Din biologiske alder modsvares ikke af din sociale alder på 28. Her er du alt for moden. Jeg fornemmer, at du allerede har gået gruelig meget igennem, med en usædvanlig modenhed i form af ægte, dybfølt empati som gevinst.

Jeg har sagt det før, at du har en fantastisk flair for fornemmelsen af smerte og du er ikke bange for at stoppe op og studere den med mig. Du er lige så knivskarp analytisk i din tilgang også i andre sammenhænge.

Jeg har fået mulighed for snarere at se glasset halvt fuldt end halvt tomt, og jeg er meget bevidst om, at få reflekteret mest muligt, mens tid er.”

Du er som en russisk babushka dukke, der langsomt åbenbarer sig, fordi du rummer mange lag af kompetencer.

Lisbeth, 64

Sophie, 33

“Du har været en inspiration til selvudvikling, og efter vores samarbejde hviler jeg i mig selv mere end nogensinde. Du har guidet mig i en retning, hvor mit selvværd har rodfæstet sig, og idag stoler jeg på mine egne evner til at træffe rigtige og sunde beslutninger. Det er alt fra valg og grænsesætning i forhold til mad- og motionsvaner, følelsesmæssige påvirkninger, venskabelige relationer og kæresteforhold.

Du formår at skabe et trygt og tillidsfuldt rum og har altid mødt mig med åbenhed og nysgerrighed. Du er oprigtig og ærlig og går helhjertet ind i dit arbejde. Jeg har aldrig følt mig dømt for mine handlinger eller tankemønstre, og du bidrager med dine professionelle, faglige og menneskelige kompetencer til at udvikle min egen følelsesramme.

Gennem vores samtaler er jeg blevet den bedste version af mig selv, som stadig er under konstant udvikling. Jeg prioriterer kærlighed til mig selv højt, og du har lært mig at rumme og acceptere alle sider af mig selv – gode som mindre gode – da vi som mennesker indeholder et bredt spektrum af sider og kvaliteter.”

Du formår at skabe et trygt og tillidsfuldt rum og har altid mødt mig med åbenhed og nysgerrighed.

Sophie, 33

Anonym, 24

“Jeg føler mig mere lettet nu end nogensinde før, og det mener jeg virkelig. Og nye ideer har jeg også fået. Tusind tak, Sofie.”

Hvad står jeg for?

Jeg normkritisk i min tilgang til køn og seksualitet. Jeg stiller mig kritisk overfor traditionelle måder vi forstår og udtrykker vores køn og seksualitet. Jeg tror på, at køn og seksualitet er flydende – det forandrer sig hele livet, og er i konstant påvirkning af indre og ydrer faktorer. Med min coaching ønsker jeg at udvide rammerne for, hvordan vi forstår os selv og andre. 

 

Følg med på Instagram

sofiekrog.dk

Et godt seksliv er alt det som sker MELLEM seks 👇

Det er de kys, kram, kærtegn, komplimenter og blikke som i udveksler i dagligdagen.

Det er valget om, at være nærværende når I er sammen - eller at prioritere at sætte tid af til at kunne være det. 

Det er samtalerne, venskabet, vittighederne og at vide, at I er opdateret på hinandens liv. 

Det er trygheden I, at kunne dele lyster, fantasier, behov og grænser og stadig vælge hinanden til.

Det er intimiteten I skaber, når I rører hinanden både fysisk og følelsesmæssigt. 

💙
Dagens sessioner har allesammen handlet om hvilken Dagens sessioner har allesammen handlet om hvilken historie - altså narrativ - vi har om os selv. Og hvordan, at det kan spænde ben for os. 

I stedet for at kritisere eller betvivle dig selv, så prøv at se det fra et andet perspektiv. 

Her er nogle eksempler på, hvordan du kan skabe en ny fortælling om dig selv.

Du er på vej og du er som du skal være 💚

#coaching #sexolog #sexologi #seksualitet #selvudvikling #narrativ #grænser #lyst
Bare fordi du elsker nogen, betyder det ikke, at d Bare fordi du elsker nogen, betyder det ikke, at de skal være i dit liv. 

Der kan være nogle relationer, som af den ene eller anden grund, ikke er gode for dig. Det kan være de overskrider dine grænser, ikke respekterer dig, er konfliktsøgende eller simpelthen bare ikke opfylder dine (rimelige) forventninger til jeres relation. 

Nogle gange KAN eller VIL mennesker du elsker ikke give dig det tilbage, som du ønsker eller har brug for. Og det vil sætte dig fri at tilgive dem. Og at tilgive dig selv for, at elske dem alligevel. 

Du kan godt elske folk, og stadig vælge dem fra, for at passe på dig selv. Fordi kærligheden og omsorgen til dig selv i sidste ende er størst 💗
Reality check ✔️

Denne her tur til USA har været lige præcis hvad jeg havde brug for. Har set landet fra nogle af dets bedste men også værste sider! Har set gamle relationer - og er kommet tættere på nogen og længere fra andre.

Noget af det jeg elsker allermest ved at rejse (udover at møde nye mennesker, opleve flotte byer og smuk natur, spise lækker mad, få ny inspiration osv) er at det minder mig om, hvor dejligt jeg har det derhjemme!

Meget kan man sige om Danmark, men vi har det altså godt (sådan i gennemsnit sammenlignet med mange andre lande). 

I løbet af de sidste par uger har jeg reflekteret over hvor taknemmelig jeg er over at…

🤍 Jeg kan GÅ eller CYKLE rundt til ting, eller tage offentlig transport som (for det meste) virker.

🤍 Jeg har to jobs som sikrer mig en stabil indkomst, så jeg ikke skal bekymre mig om jeg kan betale min husleje eller købe mad næste måned. 

🤍 Det danske system har givet mig en “gratis” uddannelse, som har gjort det muligt for mig selv at betale for videreuddannelse.

🤍 Hvis jeg bliver syg kan jeg få behandling, uden at skulle bekymre mig om jeg nu har råd til at få gibs på hvis jeg brækker benet eller kemo hvis jeg får kræft. Vanvittigt vigtigt! 

🤍 Jeg kan få understøttelse hvis jeg mister mit arbejde eller min arbejdsevne.

🤍 Jeg har et omfattende netværk af venner, familie, bekendte og samarbejdspartnere som holder af mig og tjekker ind med mig.

🤍 Jeg har en kæreste som synes det er fedt jeg er eventyrlysten og lytter når det er udfordrende. 

🤍 Jeg har et hjem med en blød seng, mad i køleskabet, søde roommates og mulighed for at være alene. 

Det er de små ting, venner! Husk det. 

Nu har jeg for alvor afsluttet mit San Francisco kapitel og sagt ordenligt farvel til byen.
Og enhver afslutning er en begyndelse, så jeg glæder mig til at se hvad næste kapitel bliver 🤗
Jeg faldt lige over denne her feedback jeg fik fra Jeg faldt lige over denne her feedback jeg fik fra et fantastisk par, som jeg talte med for nogle måneder siden 🤩

Sikke en dejlig reminder om, hvor meget jeg elsker at støtte individer og par i deres relationer 💙

Jeg har tider til sexologisk coaching mandag og onsdag fra uge 23. 

Vi ses online eller fysisk på Nørrebro 🤗

#sexolog #coach #terapi #parterapi #komminikation #nonmonogami #polyamori #parforhold #relationer #kærester #kærlighed
Jeg rejser til USA i to uger idag! 🇺🇸 USA h Jeg rejser til USA i to uger idag! 🇺🇸

USA har haft kæmpe indflydelse på hvem jeg er. 

Jeg har boet i San Francisco af to omgange, og rejst rigtig meget rundt i Californien inden det også. 

Første gang jeg boede i San Francisco var da jeg var i praktik som international socialrådgiver. Året efter kom jeg tilbage for at skrive bachelor og være sammen med min daværende kæreste, som jeg havde mødt på mit første ophold. 

Sidste gang jeg så min ekskæreste var i lufthavnen for tre år siden, hvor vi stadig var kærester. En uge efter slog vi op over et FaceTime opkald. 

Selvom beslutningen også var min, så var jeg slet ikke klar til det! 😳

Tiden efter var vildt hård. Jeg var færdiguddannet men havde ikke noget job, intet sted at bo (jeg sov på en luftmadras i min venindes stue), og så havde jeg kærestesorger som jeg aldrig har oplevet det før. Mit hjerte gjorde fysisk ondt 💔

Det udløste en regulær livskrise. Hvem var jeg? Hvad ville jeg? Hvor ville jeg det? Og med hvem? 🤷‍♀️

For første gang i 10 år havde jeg ingen rejseplaner. Et halvt år efter kom corona og lukkede verden ned. Og jeg følte mig fanget! Jeg længtes efter at rejse, San Francisco, min ekskæreste, men mest at føle mig FRI. 

Nu er der gået tre år, og jeg er faldet på plads i København. 
Jeg har lært, at det ikke er den fysiske frihed som er vigtigst, men den følelsesmæssige frihed. 
Jeg har lært, at mit hjem ikke er et sted, men en følelse inde i mig.
Og jeg har lært, at jeg kan skabe det liv jeg drømmer om alle steder 💛

Jeg tager tilbage for at se gamle venner, og for at skabe nye oplevelser og en ny fortælling om San Francisco og USA. Og jeg glææææder mig 🤩
Det her er til jer, som enten bliver eller ønsker Det her er til jer, som enten bliver eller ønsker at blive coachet af mig. 

Prisforskellen er ganske lille, men det giver 100 gange mere mening på denne her måde.

Jeg glæder mig til at se jer online eller fysisk mandag og onsdag ❤️

Se mere på min hjemmeside sofiekrog.dk
Der er rigtig meget fokus på at sætte grænser i Der er rigtig meget fokus på at sætte grænser i øjeblikket - og det er hamrende vigtigt 🙌

Men nogle gange er en grænse faktisk et ønske i forklædning. 
Et ønske om mere samvær.
Et ønske om mere nærvær.
Et ønske om at blive prioriteret.
Et ønske om at føle sig forstået.
Et ønske om at være respekteret. 

Ønsker kan være nemmere at forstå og forholde sig til.

At udtrykke et ønske er at sige "det her er vigtigt for mig" og "jeg vil dig på denne her måde". 
Et ønske har en "ja"-energi, hvor en grænse kan have en "nej"-energi. 

En grænse og et ønske kan også sagtens kombineres;
Eks.: "Jeg vil ikke sove hos dig i aften, men jeg kunne godt tænke mig at invitere dig på et glas vin i næste weekend". 

Når det så er sagt, så er det jo ikke enten/eller.
Grænser er vigtige - og nogle situationer og nogle grænser er slet ikke til forhandling ✋
Hvis du er en, som er ved at styrke din integritet og lære at sætte grænser, så bliv ved med det! 

#grænser #kommunikation #relationer #forhold #parforhold #dating #date #onske #lyst #behov
På næste torsdag d. 5/5 afholder vi den allerfø På næste torsdag d. 5/5 afholder vi den allerførste Samtalesalon med temaet samtykke 💚

Samtalesalonerne er for gymnasieelever og andre unge mellem 16-20 år, som gerne vil modtage alternativ seksualundervisning i en uformel setting. 

Vi mødes hos Relational Spaces (@rscopenhagen) på Ryesgade 15 mellem kl. 19-21, hvor vi drikker te og spiser kage, og snakker om grænser, samtykke og hvordan man kan lære at sige til og fra. 

Det er mig selv og Maximillian som underviser. Max (@max_in_the_void) er musiker og seksualitetsnørd, og vi glæder os begge til at dele vores viden og erfaringer. 
Cecillia (@cecillia_grankvist) er gymnasieelev, og er den mest fantastiske primusmotor på projektet ✨

Læs mere og tilmeld jer via linket hos @samtale_salon 🥰

Opslaget må meget gerne deles 🧡
Hallo 👋 Jeg holder påskeferie i Berlin, og b Hallo 👋 

Jeg holder påskeferie i Berlin, og biksen er derfor lukket til på mandag. 

Måske deler jeg noget på story, måske ikke. Men jeg vil tænke på jer allesammen og hvor søde I er 💛

Tschüss 😘
“Der findes ingen fejl, der findes kun læring”

…er super nederen at få at vide, hvis man virkelig er ked af et valg man har truffet eller en situations udfald 😳

Men uanset hvor træls en situation du måtte stå i, så ER der altid noget du kan lære 😌

Hvad kan du lære om dig selv? Om dine reaktionsmønstre, følelser, ønsker, behov? Og hvad kan du gøre anderledes næste gang?

Hvad kan du lære om de andre involverede? Om deres måde at håndtere dem selv, dig og situationen på?

Evnen til at lære af sine udfordringer (og dermed ændre på nogle mønstre fremadrettet) er en afgørende faktor for, at blive aktiv skaber i eget liv, i stedet for passiv tilskuer 🔥

Det var bare det. God onsdag 🧡
.
.
.
#coaching #relationer #læring #udfordringer #livsstilsændring #lifehacks
Jeg bruger ofte dual control modellen til sexologi Jeg bruger ofte dual control modellen til sexologisk coaching, og beder mine klienter lave en liste over deres seksuelle speeder og bremse.

Mange oplever, at få en “aaahaa” oplevelse, fordi de endelig forstår hvad der (måske i mange år) har stoppet dem fra, at have lyst, og hvordan de selv kan sætte rammerne for mere lyst. 

Jeg håber du også kan bruge det til noget 💜

Hvem skulle have troet, at jeg ville sammenligne s3xlyst med at køre bil? Set i bakspejlet havde jeg nok set det komme. Og det kører jo som smurt, når man først er igang…. okay jeg finder selv ud, hej 🤪
.
.
.
#lyst #seksualitet #parforhold #sensualitet #familieliv #kærlighed
Før i tiden kunne jeg være virkelig selvdestrukt Før i tiden kunne jeg være virkelig selvdestruktiv i min måde at træne, spise, feste, være i relationer og generelt leve på. 

Mange gange træf jeg beslutninger ud fra devisen om, at der var noget jeg skulle straffes for. Fx kunne jeg finde på, at straffe mig selv med en løbetur, hvis jeg havde spist for meget slik dagen før. Eller at trække mig fra en relation, fordi jeg dybest set ikke troede jeg fortjente opmærksomheden eller omsorgen. 

I stedet for at træffe beslutninger ud fra "jeg er ikke god nok", "jeg burde..." eller "jeg har ikke fortjent...", så træf beslutninger ud fra kærlighed til dig selv: 

💥 Hvorfor går du ned og træner? Fordi du elsker dig selv og din krop og ved, at det er godt for dig!

💥 Hvorfor fortæller du din partner hvad du har lyst til og brug for? Fordi du kender dit værd og synes at det er en selvfølge at være i et forhold hvor I tager hensyn til hinanden!

💥 Hvorfor spiser du et stykke kage eller to (eller flere) om eftermiddagen? Fordi du har lyst og fordi du ved, at livet handler om at være i balance!

💥 Hvorfor afslutter du en relation? Fordi vedkommende ikke behandler dig godt, og du tror på, at du møder andre, som vil dig det bedste!

Spørg dig selv HVER GANG du træffer en beslutning: Gør jeg det her af had eller kærlighed til mig selv? 
…Om du så træffer fuldkommen de samme beslutninger, uanset om det er af had eller kærlighed, så gør det en verden til forskel, hvad din motivation og bagtanke med dine handlinger er. 

Det her er en af de meste AFGØRENDE ting, som kan ændre dit selvværd og din måde at behandle dig selv på 🥰
Jeg kan ikke gå vejen for dig, men jeg kan gå me Jeg kan ikke gå vejen for dig, men jeg kan gå med dig 💛

Forleden havde jeg tredje session med en kvinde, som kom til mig fordi hun ikke kunne få en 0rgasme sammen med en partner. 
Vi fandt hurtigt ud af, at hun var i en relation, som gjorde hende ked af det. Han behandlede hende ikke godt, og de ville ikke det samme på længere sigt. 
Vi fandt også ud af, at hun det meste af sit liv ikke havde været ærlig omkring sine behov og sine følelser. 
Jeg gav hende et par hjemmeopgaver og refleksionsøvelser mellem hver session. 

Da hun satte sig ind i lokalet i Relational Spaces i sidste uge, var det en anden kvinde, end hende jeg mødte for 1,5 måned side.
Hun fortalte mig glad, at hun havde afsluttet den dårlige relation og havde mødt en ny fyr, og tilføjede; “og så har jeg fået 4 0rgasmer sammen med ham siden jeg var her sidst!” 💥

YES!

Jeg blev pavestolt af hende! 
Stolt af hendes dedikation til at gøre noget anderledes, end hun havde gjort hidtil. Og stolt af hendes valg om, at ville skabe et bedre kærligheds- og s3xliv for sig selv. 

Ja, vores samtaler har hjulpet. 
Men det er hende selv, som har gjort arbejdet og gået vejen - og blot mig som har gået ved hendes side. 

Vil du også gerne ændre på noget i dit liv?
Så vil jeg gerne gå vejen med dig 🥰

Husk at jeg har 30% på coaching sessioner i anledningen af min 30års fødselsdag indtil imorgen, mandag d. 14. marts ved midnat. 
Brug koden ’30’ når du booker. 

Hvis du er i tvivl om hvordan, så se mere i storyhighlightet '30' ☺️
.
.
.
#coaching #0rgasme #kærlighed #tilknytning #sexolog #sexologi #terapi #rabat #tilbud #forhold #relationer #dating
💥 FACTS 💥 Det har været stort set umuligt 💥 FACTS 💥

Det har været stort set umuligt for mig, at finde ordentlig information om seksuel ulighed for non-binære, transpersoner, kvinder med minoritetsetnisk baggrund, kvinder med handicap, farvede kvinder, kvinder som arbejder med s3x, kvinder med psykisk sygdom/sårbarhed og tykke kvinder. 
Fordi alle freakin’ undersøgelser er lavet med udgangspunket i tynde, hvide, able-bodied kvinder uden funktionsnedsættelser 🤷

Og seksuel ulighed handler ikke kun om 0rgasmegappet. Det handler også om fetishering, stigmatisering, tabuisering, diskrimination og hatecrimes fra mænd især. 

Jeg er ingen mandehader. Tværtimod.
Men tallene er ikke at tage fejl af; der er en kæmpe ulighed i seksuelle privilegier, og hvem der trygt kan udforske og udtrykke deres køn og seksualitet. 

Men det er en menneskeret, at nyde sin krop og sin seksualitet i frihed og sikkerhed alene og sammen med andre. 

Ansvaret er fælles. Let’s go! 

PS. Sorry for alle prikkerne i teksten. Prøver bare at beholde min profil, mens jeg snakker om noget insta ikke bryder sig om 😌

#kvinderneskampdag #internationalwomensday #seksuelulighed
I dag fylder min lille business som sexologisk coa I dag fylder min lille business som sexologisk coach 1 år ♥️

Jeg har vidst i mange år, at jeg ville være selvstændig, og for to år siden kom stort set hele mit koncept til mig i en meditation. 
Så da jeg 1. marts sidste år ansøgte om CVR-nummer, var det ikke svært for mig, at udfylde mine planer, visioner og mål for min virksomhed. 
Men jeg havde ingen anelse om, hvordan det reelt ville udspille sig. Og nøj, hvor har det været skønt indtil videre! Jeg har mødt så mange gode mennesker - både klienter, samarbejdspartnere, nye venner og alle jer her på instagram (wow I er søde). 
TAK for alle jer! 🙏

Hvad har egentlig fået mig til, at handle på mine drømme og visioner, tænker du måske? 

Det er der et entydigt svar på: arbejdet med mig selv 🔥
Det er der mange måder at gøre på, og en af dem er coaching. Og dét vil jeg gerne give videre til jer! 

Derfor fejrer jeg fødselsdagen med en GIVEAWAY af 2x1 coaching sessioner med mig (enten online eller fysisk). 

Du deltager ved at 
1. Like opslaget 👍
2. Skrive "coaching" i kommentarfeltet 🥳

Jeg sender en DM til vinderne på fredag 🥰

(Giveaway’en er ikke relateret til Instagram eller Facebook)

#giveaway #konkurrence #coaching #sexolog #selvudvikling #seksualitet #selvstændig #bossbitch
Forleden fik jeg det her spørgsmål i en story, o Forleden fik jeg det her spørgsmål i en story, og tænkte jeg ville lave det til en post 😊

Er du ny i polyamori (eller andre former for nonmonogami) og er i tvivl om, hvordan du skal gribe det an? 
Har I levet åbent i et stykke tid, men kæmper med de følelsesmæssige udfordringer, som er dukket op? 
Eller har du en partner som ønsker at leve polyamorøst, men er i tvivl om det er det rigtige for dig?

Jeg har efterhånden stødt på det hele - både fra min praksis som sexologisk coach og i mit eget liv 😌 
Jeg kender godt til udfordringerne, og jeg ved heldigvis også hvordan man kan lære at navigere i dem 🧭

Skriv til mig her hvis du/I har nogle spørgsmål, eller book en online indledende samtale hvor vi kan lære hinanden lidt bedre at kende 💛

#polyamori #nonmonogami #åbneforhold #relationer #jalousi #tvivl #grænser #lyst #aftaler #seksualitet #sexologi #coaching #parforhold #kommunikation
I dag er en perfekt dag, at hylde og nære relatio I dag er en perfekt dag, at hylde og nære relationen til dig selv 💘

Relationer med andre er livsnødvendige! Men relationen til dig selv ER altså den allervigtigste. 

Så husk dig selv idag. Husk hvor dejlig du er. Husk at gør gode ting for dig selv 💗

For nogle er valentinsdag en fantastisk dag. For andre er den forfærdeligt, fordi den måske minder en om en længsel efter noget.

Hvis du er en af dem, som bliver trigget, så vil jeg invitere dig til, at dyrke kærligheden til dig selv idag. 

Personligt kan jeg godt lide valentinesdag.  
Jeg bryder mig ikke om alt hypen med plasticblomster, ballonhjerter og “køb to betal for én”.
Men jeg elsker, at en hel dag er sat af til, at hylde kærligheden. 
For jeg eeeeelsker kærlighed 😜

Og kærlighed er mange ting! Ikke kun mellem to mennesker i et parforhold. Også mellem børn og forældre, venner, kolleger, gamle flammer, og til livet, naturen, solen, universet. 

Glædelig valentinedag 😘 

PS. Jeg har tagget nogle gode folk og brands i opslaget, hvis du har brug for inspiration 💞

.

#valentinesdag #selvkærlighed #selflove #selvværd #romantik
Jeg lægger et kæmpe pres på mig selv 🦸‍♀ Jeg lægger et kæmpe pres på mig selv 🦸‍♀️

Jeg vil så gerne gøre det godt! 
Jeg vil så gerne gøre en forskel! 
Og jeg vil så gerne være en inspiration! 

Og alle de forventninger til mig selv, er netop det, som afholder mig fra det.

Jeg har sådan en idé om, at jeg skal være et enormt fuldendt menneske for at kunne hjælpe andre. 
At jeg ikke må tvivle på mig selv. 
At jeg skal være i det perfekte forhold.
At jeg skal være mester i at kommunikere med alle. 
At jeg skal vide alt om kroppen, køn og seksualitet.

Men jeg er jo for pokker også bare et menneske…

Jeg karter også sommetider rundt i mine romantiske og seksuelle relationer, og øver mig i at navigere i min lidt ambivalente tilknytningstil, og at give mig hen og samtidig bevare min autonomi. 

Jeg kommer også i konflikt og forsøger, at forstå hvorfor nogle ting rammer mig så hårdt mens andet preller af. 

Jeg kommer stort set altid for sent. Selvom jeg er blevet coachet på det 1000 gange og min terapeut også har gjort et ihærdigt forsøg, har jeg endnu ikke formået at lave om på en vane, som blev etableret helt tilbage da jeg startede med at gå i skole alene for snart 20 år siden. 

Jeg er mega distræt og bliver kun mere distræt med alderen, hvilket får mig til at tvivle på, om jeg egner mig til, at være selvstændig, når jeg ikke har helt styr på mit regnskab og glemmer at svare på vigtige henvendelser. 

Jeg har stadig en tendens til at dulme mine følelser med mad, alkohol, dates og Instagram (kan bruge timevis på at se reels med fjollede dyr med menneskestemmer, cookieopskrifter med proteinpulver og folk der skifter tøj hurtigt 🤷‍♀️). 

Men altså… hvis jeg skal være perfekt før jeg må dele min viden og mine erfaringer, så kommer jeg jo aldrig til det! 

Mit største motto her i livet er jo, at sårbarhed er en styrke. Så hvorfor er det mon så svært for mig, at vise min egen? 

Så her er jeg. I må gerne se mig 😊 
Og I må gerne vide, at jeg f*cker rundt en gang i mellem. Men jeg gør virkelig mit bedste! 💛

#sårbarhed #ærlighed #inspiration #kærlighed #coach #autencitet #sexolog #hej
Commitment er ikke synonym med monogami 🙃 Comm Commitment er ikke synonym med monogami 🙃

Commitment betyder at man er der for hinanden. At man støtter hinanden. At man passer på hinanden. Og at man samarbejder om de udfordringer der opstår i en relation. 

Der er en misforståelse om, at hvis man er poly så kan man gøre hvad som helst når som helst 🚀
Sådan er der nogen der foretrækker det. Mens andre foretrækker klare aftaler og måske endda regler. 

Hvert polyamorøst forhold er forskelligt. Nogle har absolut ingen regler eller rammer, mens andre har mange. 
Nogle har måske en aftale om, kun at være kærester med hinanden, andre har flere kærester. Nogen har aftaler om at have beskyttet se/x med andre partnere, andre sørger for at blive tjekket ofte og tage sine forholdsregler. Nogen har aftaler om ikke at date fælles venner, andre lever i store polycules hvor folk er venner og partnere på kryds og tværs. 

Commitment er ikke defineret ud fra alt det, man *ikke* må i en relation. Commitment handler i lige så høj grad om kunne forventningsafstemme og justere på rammerne. 

Ganske ligesom i monogame forhold, hvor rammerne som oftest er fastsat på forhånd (at man ikke dater eller har se/x med andre), så er der også rammer i poly forhold. Rammerne er bare i højere grad til forhandling og defineres af alle parter i relationen. 

Jeg ser derfor ikke polyamori som en undskyldning for ikke at committe sig. 
For nogen kan det være en mulighed for, at gøre op med nogle snævre rammer og forventninger til parforholdet, men commitment kommer man ikke udenom hvis man ønsker at indgå i tætte, intime relationer i længere tid af gangen 💙

. 

#polyamori #nonmonogami #relationer #dating #forhold #relationsanarki #åbneforhold #commitment #forventninger #aftaler #kommunikation #monogami #rammer #forhandling
Indlæs mere … Følg med på Instagram

Klitoris

Vidste du, at klitoris er det eneste organ, som er skabt til ren nydelse? Det har over 12000 nerveender, og er i gennemsnit 10 cm langt. Det er et svulmelegeme, som kan blive erigeret ved ophidselse.

Vidste du, at klitoris er det eneste organ, som er skabt til ren nydelse?

 

©2023 Sofie Krog | WordPress Theme by Superbthemes.com