Det er ikke længden på et forhold, som afgør dets kvalitet

Mennesker der har kendt hinanden i 30 år, har ikke nødvendigvis et bedre forhold end nogen, der har kendt hinanden i tre måneder eller tre år.

Kvaliteten af et forhold handler om mere end bare varigheden; det drejer sig om graden af samhørighed, kommunikation, hengivenhed, konflikthåndtering, fælles værdier, støtte og naturligvis meget mere.

I vores samfund er der meget fokus på, at forhold skal vare længe (og gerne resten af livet) for at være en succes. Det synes jeg er ærgerligt, da det skaber en oplevelse af fiasko og følelse af at mislykkes, når et forhold slutter. Og virkeligheden er, at langt de fleste forhold slutter - hvilket er helt okay.

Nogle korte forhold kan efterlade os med dybe indtryk og værdifulde læreprocesser, mens nogle lange forhold - hvis man ikke udvikler sig sammen - ikke nødvendigvis skaber den samme glæde eller vækst.

Har du oplevet, at varigheden af et forhold ikke nødvendigvis afspejler dets kvalitet?
Og hvad mener du er afgørende for et forholds kvalitet?