Hej, jeg er Sofie Krog!

Jeg er uddannet international socialrådgiver, og har videreuddannet mig til Specialist i Sexologisk rådgvining hos DACS, Lifecoach hos Sofia Manning og kropsbehandler i The Gaia Method. 

Ved siden af min praksis som sexolog, arbejder jeg som seksualitetskonsulent i SUMH (Sammenslutningen af Unge Med Handicap). Tidligere har jeg arbejdet med psykiatri, misbrug, sexarbejde og hjemløshed.

Personligt

Jeg bor i et kollektiv på Nørrebro, har en partner og lever i et åbent parforhold. 

Jeg er vokset op i København som enebarn med skilsmisseforældre. Fra jeg var helt ung, har jeg interesseret mig for selvudvikling, fordi jeg tidligt blev klar over, at jeg måtte bryde med nogle mønstre, for at få det bedre. 

Det er arbejdet med mig selv, som gør mig til en dygtig sexologisk coach, fordi jeg både kender til udfordringerne og løsningerne. 

Tilgang

Grundlæggende tror jeg på, at vi i høj grad formes af vores omgivelser - både den kultur vi kommer fra, vores familie, relationer og de medier vi eksponeres for. 

Jeg er traumeinformeret, hvilket betyder at jeg har viden om virkningerne af traumatiske hændelser, opvækst og relationer - og ikke mindst hvordan man kan behandle og løsne traumeadfærden og traumereaktionerne både i krop og sind.

Det kan føles skamfuldt og grænseoverskridende at tale med andre om sine udfordringer relateret til sex, køn, relationer m.v. Derfor er jeg opmærksom på at skabe et så trygt rum som muligt ved at møde dig med nysgerrighed og uden dom. Her kan du ikke sige noget forkert eller mærkeligt. Højst sandsynlig har jeg talt med andre, der har oplevet det samme som dig/jer.

Det er med til at skabe skam, forkerthedsfølelse og isolation, hos dem som bryder med normerne. Derfor arbejder jeg normkritisk og sex-positivt, hvilket helt enkelt betyder:

  • Jeg hjælper med at belyse hvilke normer, strukturer og ydrer påvirkninger, som spænder ben for dig - og ikke mindst hvordan du kan navigere i dem.

  • Jeg har viden om alternative relations- og parforholdsformer, og tror ikke på, at nogen måde at leve på er mere rigtig end andre.

  • Jeg tror på at køn og seksualitet er flydende og forandrer sig gennem hele livet - og når vi tør give os selv lov, kan vi blomstre i det.

  • Jeg forholder mig åbent, nysgerrigt og ikke-dømmende - uanset hvilken problematik du kommer med.

  • Jeg har viden om kink, BDSM og fetisher - og arbejder målrettet med, hvordan du kan navigere i dine behov og grænser på en bæredygtig måde.

  • Jeg er intersektionel feminist - og har øje for overlappende faktorer, som skaber din identitet. 

Hvis jeg virker som et match for dig, så book en introsamtale, hvor vi taler om, hvordan jeg kan støtte dig i din proces.  

Seksualitet, køn og forhold, som bryder med normen, er til stadighed stærkt tabuiseret i vores samfund

Your experience and speciality on polyamory and non normative sexual topics were great and made you perfect to talk with. Thank you for the time! It’s great to have you in our community!
— Kim
Jeg oplevede dig som coach som meget nærværende, tryg og imødekommende. I starten blev jeg overrasket over, hvor meget ansvar jeg fik for samtalen, fordi det var nervepirrende, men fandt en stor læring i denne dynamik. Jeg følte mig i meget gode hænder hos dig, hvilket også resulterede i at jeg var mere ærlig og sårbar og nåede meget længere ind i mig selv end jeg havde håbet på. Jeg synes virkelig du er en god coach!
— Gabriel
Jeg synes du er en utrolig rar, nærværende, dygtig, nysgerrig og omsorgsfuld person og coach. Jeg oplevede dig som en medspiller i rejsen på at finde ud af mere om mig i forhold til de områder jeg gerne ville udforske mere. Jeg føler jeg har fået nogle gyldne redskaber eller sætninger efter hver session, der har skabt nye forståelse af mine egne handlemønstre. Det har været værdifuldt for mig i min hverdag til at blive endnu klogere på mig selv, mine mønstre og mine behov.
— Lisa

Vil du vide mere?

Her kan du se et udpluk af podcasts jeg har medvirket i.

Hør mere om sexologisk rådgivning her